Gennem maleriets langsomme refleksionsrum undersøger udstillingen Grønne Drømme nye perspektiver på forholdet mellem natur og mennesker. Hvordan kan vi f.eks. forstå os selv som en del af planternes verden? Er det muligt at relatere til naturen mere ligeværdigt og finde spirende og hensynsfulde måder at sameksistere på? Og hvilken rolle kan maleriet spille i revurderingen af vores forhold til andre livsformer?

En sammenfiltret del af planternes verden

Juli 2023 var den varmeste måned i menneskehedens eksistens, og sommerens mange skræmmende tal og klimarekorder opfordrer os til at genoverveje vores plads og væren i verden. Gennem århundreder har europæisk videnskab og filosofi skabt et verdensbillede og natursyn fyldt med opdelinger og adskillelse i forsøget på at forstå den verden, vi er en del af. En praksis der, ifølge Grønne Drømmes initiativtagere, ikke er uden problemer: “Problemet med at tænke i opdelinger på den måde er, at vi har anset mennesket som unikt og overlegent. Det er en hierarkisering, der også er blevet selvhævdende og som i den grad er foregået på bekostning af andre væsner,” forklarer den ene af udstillingens tre kuratorer, Johan Ankersen, der udover at være billedkunstner også er uddannet i filosofi.

“Hvad sker der, hvis vi betragter os selv som en manifestation af en verden lavet af planter?” Det er det spørgsmål, som de 15 udstillende kunstnere besvarer gennem maleriet. Planter er den livsform, som har skabt og opretholder alle andre former for liv her på jorden – uden dem, intet liv. “Vi er allesammen luftige væsner, som eksisterer i evig respiration med andre luftige væsner,” fortsætter Johan med reference til den italienske filosof Emanuele Coccia. “Vi er meget mere i kontakt og filtret sammen med hinanden, end vi aner. Vi har det med at tale om mennesker som højtudviklede, men vi bliver nødt til at se på idéen om udvikling på en anden måde. Vores evolutionstanke bunder stadig i “survival of the fittest”, men ingen er stærkest alene. Alt i biologien peger på, at samarbejde er det, der giver de bedste vilkår for overlevelse og udvikling. Også helt ned på et bakterielt plan,” forklarer en anden af udstillingens kuratorer, Caroline Heje Thon, som er kunstner og uddannet biolog.

Maleriets potentiale i en hastig tid

Grønne Drømme er initieret, kurateret og arrangeret af de tre kunstnere Ahmad Siyar Qasimi, Caroline Heje Thon og Johan Ankersen, først og fremmest ud fra en kærlighed til maleriet. Lige siden maleriet blev opfundet, har det spillet en væsentlig rolle i at skildre og udvikle vores natursyn – f.eks. gennem biologiske illustrationer og landskabsmalerier. I dag har fotografiet overtaget mange af maleriets dokumenterende egenskaber, men med udstillingen ønsker de tre at udfolde nogle af mediets mange andre potentialer.

“Vi bliver eksponeret for så mange vigtige informationer, som flyver lige forbi os, og som er glemt igen i det næste øjeblik. Der mener jeg, at maleri kan standse tiden på en måde. Du kan ikke konsumere malerier i samme hast som pressefotografier og hurtige overskrifter på din skærm. Maleriet driller, det gør modstand, det stiller flere spørgsmål end det afklarer og det taler ikke kun til dine lyster og behov, som reklamer gør. Maleriet vil også skælde dig ud, få dig til at reflektere over noget eller udfordre din samvittighed,” forklarer Ahmad Siyar Qasimi og understreger vigtigheden i maleriets langsomhed. “Vi har brug for den slags intimitet, nærhed og ro – måske mere end nogensinde.” Gennem maleriets langsommelighed vil Grønne Drømme skabe rum til en kollektiv refleksion over vores forhold til planterne, naturen og klimaet. Et rum hvor der er plads til de svære og ængstelige følelser omkring klodens tilstand, og hvor samtaler om planter og menneskers forbundethed kan tage afsæt og udvikle sig.

Udstillingen er støttet af Kulturmaskinen, Odense Kommune – Kulturpuljen, Region Syddanmark, Beckett-Fonden, Toyota-Fonden og Statens Kunstfond.